Logo for Solrød Strand Kajakklub

En klub både med havkajak og SUP

Nyheder 2020

  • søn
    29
    mar
    2020

    Lukning af kajakskur

    Til Solrød Strands Kajakklubs medlemmer

    Der er lukket for vores aktiviteter, brug af klubhus og klubkajakker, kajakyoga, svømmehal og motionscenter, Vi skal også følge de retningslinjer, der pt. er i samfundet for at begrænse smitten med covid-19.

    Vi har kajakkerne i kajakhuset på en kommunal grund og klubhuset er en kommunal ejendom. Idrætslivet i Solrød kommune er, som bekendt, lukket ned. Kajak aktivitet i forbindelse med klubbens faciliteter vil være strid med dette, uanset at det er private eller klub kajakker. Folk i området omkring kajakhuset/klubhuset på Østre Strandvej, vil også se enhver brug af kajakker fra vores skur, som en aktivitet i klubregi. Det vil kunne give os et dårlig ry, at vi ikke at tage situationen alvorligt og træffer de nødvendige men upopulære beslutninger.

    Indtil videre har vi valgt at holde skuret åbent, men efter den seneste forlængelse af nedlukningen og de mulige yderligere stramninger af vores forsamlingsfrihed, ser vi som bestyrelse, desværre ingen anden løsning end også at lukke ned for kajakskuret.

    Samlet betyder det, at hvis man i den kommende periode ønsker at bruge sin private kajak, må man opbevare den et andet sted end i kajakhuset.

    Skuret aflåses mandag den 30. marts kl. 16.00 så hvis du ønsker at have den et andet sted, skal den være hentet inden.       

    Alle vil få en mail, når det bliver åbnet igen både for private kajakkers brug fra kajakhuset og klubkajakkerne.  

    Du vil løbende kunne følge udviklingen under meddelelser på Rokort, på hjemmesiden, Nyhedsbreve og mail. Det vil også være der, du hører om evt. udsættelse af Standerhejsning mv.

    Nye medlemmer vil blive kontaktet direkte ang. opstartsaftener og kursus lige så snart, vi vil kunne planlægge forløbene.

    Vi håber, det bliver for en kort periode

    På vegne af bestyrelsen

    Lars Jørgensen

    Formand